Tekster jeg holder af - samlet gennem årene. Jeg håber, du har lyst til at give dig tiden til at rulle nedover siden og læse med.     Det er ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg skal hen, men det jeg gør ind imellem og om blot én kalder mig ven. Det er ikke hvad jeg ejer og har eller hvor hurtigt lommerne tømmes, men alene på det jeg gør og siger, vil jeg bedømmes. Det er ikke hvad jeg lærer, eller hvad jeg ved, men at opleve, om end blot én gang, denne sande, berusende kærlighed.   --------------    Om at hjælpe andre   Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg finde hen, der hvor han befinder sig og begynde der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre.   For at hjælpe nogen må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere.   Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre, i stedet for at hjælpe ham.   Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed overfor den jeg vil hjælpe og dermed må jeg forstå, at det med at ville hjælpe, ikke er at herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe nogen.   Søren Kierkegaard   -------------       Risiko   At le er at risikere at virke som et fjols. At græde er at risikere at virke sentimental. At vise følelser er at risikere at vise sit sande jeg. At række ud til et andet menneske er at risikere at blive involveret. At fortælle sine idéer og drømme til andre, er at risikere at miste dem. At elske er at risikere ikke at blive elsket tilbage. At håbe er at risikere skuffelse. At prøve er at risikere at fejle. At leve er at risikere at dø.    Men den største risiko her i livet er ikke at risikere noget. Det menneske, der ikke risikerer noget kan undgå en smule lidelse, sorg og tvivl, menvil lære mindre, føle mindre, ændre sig mindre, udvikle sig mindre, elske mindre og leve mindre.   Lænket af visheden er han eller hun en slave, som har fornægtet friheden. Kun et menneske, som risikerer, er frit.   ------------     En dag vil vi se at himlen er hér hvor vi står, hvor vi går hvor vores liv foregår En dag ser vi at intet er tilfældigt en dag er vores glimt af kærlighed permanent En dag ser vi gennem alt som ér aner uendelighedens spiral bagud - forud - over al tid Uendeligt univers omkring mig - i mig mine byggesten Alle I små celler, - væsener! tak fordi I gør mig mulig hér, dér, i dette øjeblik Mit univers, en del af et større uendeligt, - ja som rummet rummet i mit hjerte rummet mellem stjernerne Snart ser vi på os selv et spejlbillede ser at vi er blevet mennesker kærlige væsener med forståelse, medfølelse Alle en del af hinanden ét jeg; en samlet bevidsthed jeg ser på dig og siger.. tak fordi du er mig!   Thomas Buhr Olsen 2003   ----------- Hvem er handicappet?   Hvis du undlader at se mennesket men kun ser handicappet hvem er det så, der er blind?   Hvis du ikke kan høre din brors råb om retfærdighed hvem er det så, der er døv?   Hvis du ikke kommunikerer med din søster men fjerner dig fra hende hvem er et så, der er handicappet?   Hvis dit hjerte eller dit sind ikke rækker ud for at nå din nabo hvem er det så, der er mentalt retarderet?   Hvis du ikke rejser dig og slås for lige rettigheder for alle mennesker hvem er det så, der er krøbling?   Din holdning overfor handicappede mennesker er måske vores største handicap og også dit største handicap.     Digt af anonym engelsk digter Oversat af Henrik Ottesen ----------- Lyt menneske - til alt det jeg ikke siger... Lad dig ikke forvirre af det ansigt jeg går med, for jeg bærer tusind masker, og ingen af dem er mig. Lad dig for himlens skyld ikke narre! Jeg lader som om, jeg er tryg. Sikkerhed er mit navn og kølighed mit spil. Foregiver jeg at være selvforsynende, så tro mig ikke over en dørtærskel. Under overfladen bor den virkelige mig. Forvirret, frygtsom, ensom. Det er derfor jeg skaber mig en maske at gemme mig bag, gemme mig for dit vidende blik. Men netop dette blik er min redning. Det vil sige hvis det følges af din accept, hvis det følges af din kærlighed. Det er det eneste, der kan befri mig fra mine selvbyggede fængselsmure. Inderst inde er jeg bange for ikke at være noget, for ikke at du`til noget og at du vil få øje på det og smide mig væk. Sådan begynder maskepien. Jeg småsnakker med dig, betror dig alt det betydningsløse og intet af det væsentlige, der presser sig på. Lyt omhyggeligt. Prøv om du kan høre, hvad jeg ikke siger. Jeg brænder efter at være ægte spontan, og mig selv. Men du kommer til at hjælpe mig. Du må række mig din hånd. Hver gang du er venlig, mild og opmuntrende. Hver gang du prøver at forstå mig, begynder mit hjerte at få vinger, meget beskedne vinger, men dog vinger. Med din følsomhed og medfølelse og din evne til at fatte, er du den eneste, der kan befri mig fra min usikre verden, fra mit ensomme fængsel. Det bliver ikke let for dig. Jo nærmere du kommer mig, des voldsommere reagerer jeg. Men jeg har hørt at kærlighed er stærkere end betonmure, og heri ligger mit eneste håb. Hjælp mig, DU, med at smadre disse mure, med stærke men blide hænder, for et barn er overfølsomt. Spekulerer du på hvem JEG er? Jeg er een du kender intimt, for jeg er hver eneste mand du træffer og jeg er hver eneste kvinde du træffer. JEG er også DIG SELV!!!   -----------     At lære er at finde sin grænse og sit rum, at spørge og at svare og evigt være dum, ustandseligt at undres, fortrylles af den magt, der har sin kløgt og rigdom i universet lagt.   At virke er at bruge sig selv til andres gavn, at mærke livets ansvar og krav og føle savn, at slides og bekymres, at trøste, holde ud, at føle, at man lever i kraft af livets gud.   At støtte er at tie, når sorg skal tales bort, at råde og opmuntre, når sindet bliver sort, at dæmpe alle storme, der mod ens kære slår, at dele ud af alt det, man selv bestandigt får.   At samle er at søge, at finde sammenhæng bag alle spredte tanker og handlinger i flæng, at prøve på at ane den mening, der er bag det slør, som nu omgiver vor travle levedag.   At elske er at give, at slippe, lade gå, at synke og at miste og meget lidt forstå, at elske er at modtage, finde og formå, at ane, hvad det koster, hvis livet man skal nå.     (Udsnit af Holger Lissner)   ---------- At lære er at ville befri sin ensomhed, at stå ved åndens kilde og ydmygt knæle ned, at spejle sig i tider, der sov på kildens bund, mens nye bølger glider som tegn mod hånd og mund.   At lære er at bøje sig over livet selv og fylde sind og øje med tankens himmelhvælv, at undres og betages, når livet kommer nær, at møde, når det dages, en større sandhed dér.   At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i.   Lad aldrig dine drømme slå bro til vold og drab, lad åndens kilde strømme mod fredens fællesskab, at virke er at bære sin brynje uden sværd, først da vil drømmen være den største tanke nær.   (Bo Holten 1987.  Halfdan Rasmussen 1949)   ---------- Dage Der er dage hvor du stirrer dig blind på din ny telefon Og i mangel af bedre bare be'r til at bli'e ringet op af nogen Der er dage hvor du inderst inde helst vil be' dig fri For at tale med nogen om noget-som-helst med mening i. Der er timer hvor du ønsker at du aldrig nogensinde var født Der er andre hvor du længes efter alle dem, du aldrig har mødt. Uhh-uh, men du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage Ja, du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage. Der er dage hvor alt, hva' du rør ved forvandles til guld Der er dem, hvor du’ ædru og alligevel bli'r alt, alt for fuld. Men der er minutter, hvor det kikser Det, der sku' ha' gået glat Der er dem hvor du ender alene i et hus, der’ forladt. Åhh-åh, men du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage Uhh-huh-uhh, du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage. Der er dage hvor det ikk' ka' bli'e vildt nok, hmm Der er dage hvor det ikk' ka' bli'e mildt nok, dage, dage, dage. Der er dage hvor du føler at alting er til at forstå Det er dem du skal bruge til at holde dig selv ovenpå. Og der er sekunder, hvor du glemmer alt - Alt det, du har fortrudt Og du forsvinder i en favn hvor ingen verdens ting er forbudt. Uh-uhh-åhh, og du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage Hey-æh-æh-hey, du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage Hey-joh-joh-joh-joh-joh-joh-joh-håhh-åhh, åhh-åh-uh-åhh, åhh-åh-uh-åhh, åhh-uh-åhh Hmm-mmh, du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage. Michael Falck ------------- Lykkelig Er Den.   Lykkelig er den, der drømmer i en søvnløs tid Og som altid ser et spinkelt håb, når håbet ser ud til at være ude Den som ingenting vil frygte og sagtens ka' sige farvel Fordi han midt i livets heksekedel aldrig kun er sig selv.   Lykkelig er den, der ka' finde en ven - inde i en andens hånd Lykkelig er den, der altid har en ven der kalder: Kom, kom-kom-kom! Lykkelig er den, der ka' finde en ven - inde i en andens hånd Lykkelig er den, lykkelig er den.   Jeg ka' se stjerner Jeg ka' se et verdenshav Jeg ka' se børn ligge trygt i de uskyldiges nattesøvn Og jeg ka' se skibe, jeg ka' se fly på vej Jeg ka' se nattog bringe lykkelige kærester sammen igen.   For lykkelig er den, der ka' finde en ven - inde i en andens hånd Lykkelig er den, der altid har en ven der kalder: Kom, kom-kom-kom! Lykkelig er den, der ka' finde en ven - inde i en andens hånd Lykkelig er den, lykkelig er den.   Når jeg ser langt, langt ind bag de billeder jeg ser Så er idyl kun idyl et kort øjeblik - og ikke mer'. Lykkelig er den, der ka' finde en ven - inde i en andens hånd Lykkelig er den, lykkelig er den, uhhh-uh-uhh, na-na-na-na-åhh, lykkelig er den, lykkelig er den. Michael Falck   ----------     Dit sind flyver altid så viden omkring, det er som du glemmer de nære ting. Du drømmer om lande i syd og mod nord og ser ikke skønheden, hvor du bor.     Du synes din dag, er så kedelig grå, hvad er det du søger, hvad venter du på? Når aldrig du under dig rist eller ro kan ingenting blomstre og intet gro.     Gå ind i din stue, om end den er trang og hør hvor den nynner en stille sang. Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær, du ved bare ikke, hvad de er værd.     Den lykke du søger bag blånende fjeld den har du måske altid ejet selv. Hold op med at jage i hvileløs ring og lær’ blot at elske de nære ting.     Aase Gjødsbøl Krog   ---------- En dejlig dag   Når igen det er slut på en dejlig dag, hvor så mange glæder du fandt, medens klokken slår sine muntre slag, som en tak for den dag, der svandt, mon så helt du forstår, hvad en dejlig dag er værd for det trætte sind? Du har glemt de sorger, der ligger bag, skjult af solens sidste skin.   En gang bli'r det slut på en dejlig dag, før du véd, er din aften nær. Hvad du gav og tog midt i livets jag, du vil se, hvad det nu er værd. Men mindet vil farve en dejlig dag så skøn, som et morgengry. Selv om hjertet slår sine sidste slag, er der altid en dag på ny.   Otto Leisner   -----------     Hvordan bliver man oplyst?    For at blive oplyst har man brug for en blomsts lethed, en fjers lethed og regnbuens mange  farver. Man har brug for skyernes frihed.   Nej, faktisk har man kun brug for én ting, nemlig et hjerte fuld af henrykkelse. Ikke henrykkelse over noget højere, ikke henrykkelse over noget paradisisk, men henrykkelse her og nu, henrykkelse i selve øjeblikket. Når dine øjne er fulde af dette øjeblik, når der ikke er andet, ingen fortid, ingen fremtid, når dette øjeblik gennemtrænger dig så fuldstændigt, så intenst, så lidenskabeligt, at der ikke er andet tilbage. Kun da kan man blive oplyst.   Derfor siger jeg, at hvis du lever i glad almindelighed, så er du oplyst. Der er ikke brug for noget spirituelt vrøvl. Livet skal tages med løssluppen munterhed. Livet er så fuldt af latter, det er så latterligt, det er så morsomt, at man ikke kan være alvorlig, med mindre ens livssafter er fuldstændigt udtørrede. På enhver mulig måde har jeg set mig omkring i livet, og det er altid morsomt, ligegyldigt hvilken måde, man ser det på. Det bliver morsommere og morsommere. Det er så smuk en gave..   Bhagwan Shree Rajneesh. Selvaccept    Du kan ikke være andre, end den du er. Så slap af! Livet har brug for dig som du er.   En konge gik ud i sin have og fandt tørre og døende træer, buske og blomster. Egetræet sagde, at det var ved at dø, fordi det ikke kunne blive så stort og så højt som grantræet. Da kongen vendte sig mod grantræet, fandt han det hængende, fordi det var ude af stand til at bære druer, ligesom vinen. Og vinen var ved at dø, fordi den ikke kunne blomstre som en rose.   Så fandt kongen en plante, let om hjertet, blomstrende og så frisk som nogensinde. Han spurgte planten om, hvordan den kunne være så frisk og frodig og fik dette svar:   “Jeg tog det for givet, at når du plantede mig, så ønskede du at blive let om hjertet. Hvis du havde ønsket en eg, en vin eller en rose, så ville du have plantet dem i stedet for mig. Så tænkte jeg, siden jeg ikke kan være andet, end hvad jeg er, vil jeg forsøge at være det efter min bedste evne.”   Du er her, fordi tilværelsen har brug for dig, som du er. Ellers ville en anden have været her. Du udgør noget meget væsentligt, noget meget fundamentalt som du er.     Fodspor i sandet ...... En nat lå en mand og drømte. Han drømte, at han gik på en strand med Gud. Henover himlen så han i glimt billeder af sit liv. For hvert billede bemærkede han to par fodaftryk i sandet: Det ene par var hans egne. Det andet var Guds.   Da det sidste billede af hans liv forsvandt for hans øjne, vendte han sig om for at se fodsporene i sandet. Nu bemærkede han, at der flere gange langs livets vej, kun var et par fodspor at se. Han bemærkede også, at dette skete på de tidspunkter i hans liv, hvor han havde været mest ulykkelig.   Dette foruroligede ham, og han henvendte sig til Gud: "Gud, dengang da jeg besluttede at følge dig, lovede du, at du ville være ved min side hele livet. Men nu ser jeg, at på de sværeste tidspunkter i mit liv, var der kun ét sæt fodspor. Jeg forstår det ikke! Hvorfor forlod du mig, da jeg trængte allermest til dig ? Gud svarede: Min søn, mit kære barn. Jeg elsker dig, og jeg vil aldrig forlade dig. På de tidspunkter i dit liv, hvor du havde det allersværest, og hvor du kun kunne se ét par fodspor, da var det, jeg bar dig.